Såvel nationalt som lokalt er en væsentlig målsætning på energiområdet at reducere energiforbruget. Redskaberne er borgerinformation og individuelle registreringer af forbruget. I Albertslund er der - ved overgangen fra kollektiv til individuel måling - registreret reduktioner i forbruget på op til 30 pct. Det er nødvendigt med målrettet information til forbrugerne i god tid før overgangen til individuel måling, hvis man ønsker en hurtig reduktion i forbruget. Et kommunalt Grønt Regnskab og en Agenda 21 bidrager til at nå de opstillede energimålsætninger.

Enstrenget energiforsyning
Udbygningen af Albertslund Kommune, der ligger i den københavnske vestegn, tog rigtig fart i begyndelsen af 60’erne. Samtidig med udbygningen af kommunen blev det første spadestik til etableringen af Albertslund Fjernvarme taget i 1963. Etableringen af et fjernvarmesystem sikrede for det første billig varme til de tilsluttede forbrugere, men også muligheden for at udnytte spildvarme fra det kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der blev sat drift i 1969. Kommunens eksplosive vækst betød, at varmeværkets kapacitet i 1974 var vokset til 149 MW. Den del af fjernvarmeproduktionen, der ikke kom fra affaldsforbrændingsanlægget, var baseret på fuelolie. Eftersom fuelolie i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var billig, var det ikke økonomisk rentabelt at installere målere hos forbrugerne. Den anvendte fjernvarmetarif var ganske enkel: Forbruget blev afregnet efter den enkelte boligs antal m2 i forhold til det samlede antal m2 forsynet fra Albertslund Fjernvarme. I begyndelsen af 70’erne var det danske energiforbrug for mere end 92 pct.’s vedkommende baseret på importeret olie. Det var derfor et chok for det danske samfund, da landet sammen med resten af Vesteuropa blev udsat for en alvorlig olieforsyningskrise i vinteren 1973/74.

Opfordring til energibesparelser
I såvel 1974 som i 1977 udarbejdede Albertslund Kommune redegørelser, der viste, at de forventede besparelser i fjernvarmeforbruget ikke skønnedes at stå i et rimeligt forhold til merudgifterne ved afregning efter måler - uagtet de dramatiske prisstigninger på importeret olie. Det blev vurderet, at iværksættelse af andre energibesparende foranstaltninger ville være økonomisk mere rentable end installering af målere. Kommunen udarbejdede derfor en "Energispareplan", hvor alle fjernvarmeforsynede bygninger blev teknisk gennemgået, og et katalog over mulige energibesparende foranstaltninger blev udarbejdet. Albertslund Fjernvarme kunne imidlertid ikke juridisk pålægge den enkelte fjernvarmeforbruger at iværksætte de anbefalede energibesparende foranstaltninger. Eftersom den daværende afregningstarif ikke tog hensyn til det individuelle forbrug i den enkelte bygning, var motivationen for investeringer i energibesparende foranstaltninger ikke til stede i tilstrækkelig omfang. Registrering af forbruget
En nødvendig forudsætning for at realisere de energibesparende foranstaltninger var derfor at indføre målere. Måling af fjernvarmeforbruget kunne ske på stikledningen til den enkelte bygning eller som områdemåling på stikledninger, der forsynede en gruppe af bygninger som f.eks. et boligkompleks. Det betød, at i områder med boligselskaber og ejerlejligheder ville målingen ske ved hovedstikledningerne (kollektiv afregning), mens der for øvrige forbrugere ville blive målt ved stikindføringen i de enkelte ejendomme (individuel afregning). I situationen med kollektiv afregning var det op til det enkelte boligselskab at fordele omkostningerne på de enkelte boliger. Som regel valgte boligselskabet at fordele forbruget efter den enkelte boligs antal m2 i forhold til det samlede antal m2 i boligbebyggelsen. Denne "tarif" var simpel at administrere, men motiverede ikke den enkelte forbruger til at reducere varmeforbruget. Efter installering af målere i 1981 blev Albertslund Fjernvarmes tarif fra den 1. januar 1982 ændret til en to-leds tarif med et fast og variabelt bidrag.

Bæredygtig udvikling i lokalsamfundet
I 1992 udarbejdede Albertslund et Grønt Regnskab, der beskriver energi- og ressourceforbruget i kommunen og den miljømæssige belastning heraf. Dette regnskab har vist sig at være et meget nyttigt redskab til at reducere energiforbruget i kommunen. På FN’s miljøkonference i Rio de Janeiro samme år blev begrebet Agenda 21 introduceret. Agenda 21 er et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling. Agenda 21 er den internationale betegnelse for "Dagsorden for det 21. århundrede". Med vedtagelsen af Agenda 21 blev det understreget, at de lokale myndigheder i de forskellige lande senest i 1996 skulle have indledt et samarbejde med befolkningen om lokal Agenda 21. Denne skulle sikre, at lokale myndigheder, befolkning og erhvervsliv sammen arbejdede for en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet. Ved en bæredygtig udvikling forstås i denne sammenhæng en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. For Albertslund var det naturligt at inddrage erfaringerne fra Grønt Regnskab i kommunens Agenda 21, og i 1994 udgav kommunen sin første Agenda 21. Siden da er kommunens Agenda 21 blevet revideret hvert år. En tæt dialog mellem kommunen og lokalbefolkningen, et lokalt engagement og borgerinddragelse er væsentlige elementer i Agenda 21-arbejdet.

Lokalt grønt regnskab til kommunens borgere
I 1997 udgav kommunen en overskuelig folder med små, lokale, grønne regnskaber for specifikke områder. Folderen blev sendt ud til alle husstande i de respektive bebyggelser. Målsætningen var ikke mindst - i overensstemmelse med Agenda 21 - at opnå et større lokalt engagement i at reducere energiforbruget. De små grønne regnskaber oplyser for hvert enkelt område det registrerede fjernvarmeforbrug opdelt på antal husstande. Herved bliver det muligt for den enkelte forbruger at sammenligne sig med de øvrige forbrugere inden for boligområdet. I regnskabet opdeles forbrugerne i "grønne forbrugere" med et forbrug under middel, "gule forbrugere" med et gennemsnitsforbrug og "røde forbrugere" med et forbrug over middel. Endvidere oplyser det lokale grønne regnskab vandforbruget pr. bolig afhængig af antal personer i husstanden. For hver enkelt husstandsstørrelse sammenlignes det registrerede vandforbrug med målsætningen i kommunens Agenda 21. I korte træk har borgernes adfærdsændring medført, at vandforbruget til husholdning for hver enkelt borger er faldet fra 185 liter/døgn i 1988 til 132 liter/døgn i 1997. Agenda 21’s målsætning om et vandforbrug på 112 liter/døgn for hver enkelt borger i 2010 er absolut realistisk.

Detaljeret billede af varmeforbruget
De små grønne regnskaber viser blandt andet en række repræsentative bebyggelsers varmeforbrug i det pågældende år. Når der i det følgende benyttes betegnelsen individuel måling, betyder dette, at forbruget måles i den enkelte bolig – enten ved energimåler eller fordampningsmålere placeret på radiatorerne. Forbrugsadfærden i den enkelte bolig vil derved blive direkte afspejlet i den individuelle måling og dermed betaling for forbruget. I alle øvrige tilfælde benyttes betegnelsen kollektiv måling. De anførte forbrug dækker forbrug til opvarmning samt produktion af varmt brugsvand. Endvidere er forbrugene graddagskorrigeret til normalårsforbrug, hvorved de direkte kan sammenlignes. Bebyggelserne er kendetegnet ved, at de enten i hele perioden har haft kollektiv måling eller har skiftet fra kollektiv til individuel måling i løbet af perioden. Der er fokuseret på tre bebyggelsestyper:

• Tæt/lave ejerboliger (rækkehuse)
• Tæt/lave lejeboliger (rækkehuse)
• Etageboliger

Tæt/lave ejerboliger
Fokus er bebyggelserne Platanparken (160 boliger) og Elmehusene (106 boliger). Bebyggelserne kan sammenlignes direkte, da de er ens med hensyn til opførelsestidspunkt, boligstørrelse og ejerskab. Den eneste forskel på de to bebyggelser er, at Platanparken i hele perioden har haft individuel måling, mens Elmehusene har haft kollektiv måling i perioden indtil 1. juli 1995 og individuel måling siden da. For begge bebyggelsers vedkommende er varmeforbruget baseret på hovedmålerens registrering. Man kan dermed få et billede af den eventuelle sammenhæng mellem afregningsprincip og forbrug. Det viste sig at, har forbruget i Elmehusene (kollektiv måling) i perioden indtil 1995 været markant højere end forbruget i Platanparken – op til 44 pct. Efter introduktion af individuel måling i Elmehusene er forbruget reduceret væsentligt og er i dag på niveau med forbruget i Platanparken. I perioden siden 1991 er forbruget i Platanparken reduceret med 3,5 pct., mens det i Elmehusene er reduceret med 27,5 pct. Introduktion af individuel måling har således resulteret i en markant reduktion af forbruget.

Tæt/lave lejeboliger
I dette eksempel er der fokuseret på bebyggelserne Hyldespjældet (390 boliger) og Morbærhaven (1.063 boliger). Hyldespjældet har haft kollektiv måling indtil udgangen af 1997, hvorefter bebyggelsen har haft individuel måling. Bebyggelsen Morbærhaven har derimod haft kollektiv måling i hele perioden. Det viste sig, at forbruget i Hyldespjældet efter introduktion af individuel måling i 1998 reduceret med 30 pct. i forhold til forbruget i 1997. I hele perioden fra 1991 er forbruget reduceret med mere end 41 pct. I den tilsvarende periode er forbruget i Morbærhaven kun reduceret med godt 1 pct. Når det i Hyldespjældet har været muligt at reducere forbruget med mere end 41 pct. siden 1991, skal dette ses i lyset af, at forbruget i 1991 var relativt højt. Der har således været et fordelagtigt udgangspunkt for reduktion af forbruget – et besparelsespotentiale, der stadig er til stede i Morbærhaven.

Etageboliger
Her fokuseres på bebyggelserne Topperne (383 boliger), Albertslund Nord (224 boliger) og Banehegnet (184 boliger). Topperne har haft kollektiv måling indtil udgangen af 1992 og herefter individuel måling. Såvel Albertslund Nord som Banehegnet har haft kollektiv måling indtil udgangen af 1995 og herefter individuel måling. Som for de tidligere omtalte bebyggelser havde overgangen til individuel måling reduceret forbruget, og reduktionen indtræder senest to år efter overgangen. For Topperne er reduktionen mest markant, idet der er registreret fald i forbruget på 21 pct. fra 1992 til 1994. For de to øvrige bebyggelser er der registreret en besparelse på 15-17 pct. fra 1995 til 1997. For alle tre bebyggelsers vedkommende er der tale om yderligere reduktioner i forbruget frem til 1998.

Sammenfatning
Ved overgang fra kollektiv til individuel registrering af fjernvarmeforbrug er der i de nævnte eksempler registreret reduktioner i forbruget på op til 30 pct. Faldet i forbruget viser sig meget hurtigt – normalt ét år og senest to år efter overgangen til individuel måling – og det lave forbrug bliver fastholdt i de efterfølgende år. Der er dog store variationer i helt ens bebyggelsers reducerede varmeforbrug efter installering af individuelle målere. Alt i alt er det ikke muligt på baggrund af ovenstående undersøgelse at beregne den eksakte forventede reduktion i forbruget, når man går over til individuel måling, men det er realistisk at opnå reduktioner på minimum 15-17 pct. Albertslund Kommune har erfaret, at forbrugerne skal have en målrettet information om deres forbrug, før de får installeret målerne - for at opnå et reduceret varmeforbrug. Udgivelsen af både det store og de små grønne regnskaber har i Albertslund været et væsentligt redskab for at kunne opfylde målsætningen i Agenda 21 om et reduceret forbrug. Hvis man har et overordnet energipolitisk ønske om at reducere energiforbruget til opvarmning, er introduktion af måling en nødvendig forudsætning for, at fjernvarmeforbrugeren – såvel boligselskab som øvrige forbrugerkatagorier – er motiveret for et investere i de energibesparende aktiviteter. Kun hvis forbrugeren selv får den afledte gevinst ved investeringen i energibesparende foranstaltninger, vil disse investeringer blive foretaget.