Lån også til energibesparelser

Følgende ombygninger af varmeforsyningen kan hjælpe til at fremme afkølingen af fjernvarmevandet.
Ombyg­ningerne er dermed tillige omfattet af VEKS’ låneordning. Listen er en generel oversigt, hvor det i hvert enkelt tilfælde bør vurderes, om investeringen vil gøre anlægget bedre egnet til fjernvarmeforsyning.

  1. Ændring af eksisterende produktionsanlæg for varmt brugsvand:
      - udskiftning af anlæg (beholder eller gennemstrømningsvandvarmer)
      - udskiftning af varmelegeme i varmtvandsbeholder
  2. Installation af centralvarme:
      - elvarme erstattes af et vandbaseret opvarmningssystem.
  3. Montering af radiatortermostater
  4. Sløjfning af dobbeltshunts
  5. Sløjfning eller termostatstyring af omløb
  6. Installation af automatik med belastningsudjævning, fremløbstemperaturstyring og forbedring af afkøling
  7. Indregulering af varmeanlæg og brugsvandscirkulationsanlæg
  8. Ombygning af anlæg
      - klar adskillelse af varme, brugsvand og ventilation
      - radiatorudskiftning eller radiator supplering i 2-strengede anlæg, som er installeret senere end slutningen af 70’erne
  9. Ændring af ventilationsvarmeflade og regulering deraf
  10. Ændring fra 1-strengsanlæg til 2-strengsanlæg
  11. Montering af pumpestyring