System og tracé
Alle rør i jord er præ-rør, dvs. stålrør med en isoleringskappe. Den indvendige diameter på stålrøret spænder fra 800 ned til 150 mm. Ledningssystemets længde er 104 km dobbeltrør.
For at sikre systemets funktion og levetid er alle de præisolerede stålrør med plastkappe gravet ned i jorden i et drænet jordlag. Der er indlagt alarmtråde til fugtregistrering.
Grundlæggende temperatur- og trykforhold
- Fremløbstemperatur: Den dimensionerende fremløbstemperatur i transmissionssystemet er 115 oC, Roskildegrenen er dog dimensioneret for 110 oC.
- Returtemperatur: Den dimensionerende returtemperatur er tilsvarende 60 oC.
- Holdetryk: 15 Bar.
- Maksimalt tryk: 25 Bar.
Vekslerstationers dimensionering
Vekslernes størrelse og antal er valgt ud fra hensynet til en høj forsyningssikkerhed. Dvs. at hvis f.eks. den største enhed hos afsætningsstedet (en kedel eller en veksler) falder ud, vil de øvrige enheder kunne levere mindst 77 % af det maksimale varmebehov. Da højere varmebehov kun optræder få timer om året vil det i praksis sige, at varmebehovet kan dækkes, selvom den største enhed falder ud.
Afsætningssteder, som ikke har kedler med tilstrækkelig reservelastkapacitet, har minimum 2 vekslere og kan forsynes fra transmissionsnettet fra to sider.
Pumpestationer
Hovedpumpestation:
- Avedøreværket. Pumpestationen er ejet og vedligeholdes af DONG Energy.
Øvrige pumpestationer:
- Rødovre
- Albertslund
- Madumvej
- Hedehusene
- Hyrdehøj
Desuden findes returpumper rundt om i systemet.
Varmeakkumulator
I 1993 blev to varmeakkumulatorer på i alt 44.000 m3 sat i drift på Avedøreværket. Disse reducerer spidslastfyringen i fjernvarmesystemet og medvirker til belastningsudjævning i forhold til el-produktionen. Akkumulatorerne har en kapacitet på 330 MJ/s i indtil 8 timer, hvis de er fuldt opladet.
Vekslerstationer
Der er 44 vekslerstationer i VEKS system, som leverer til Vestegnens fjernvarmeselskaber og storkunder.
Desuden har VEKS aftaler med 38 varmecentraler om levering af varme i spids- og reservelast. Disse er placeret lokalt i fjernvarmesystemerne og ejes og drives af fjernvarmeselskaberne eller lokale boligselskaber eller butikscentre. Detaljeret oversigtkortet kan rekvireres.
Ledningsoplysninger kan ses her