Miljø
VEKS' bidrag til et renere miljø: Vestegnen spares årligt for knap 500.000 tons CO2
Historien - kort
Handelsministeriets „Varmeplansudvalg“ fra 1979 formulerede i sin område-afgrænsningsrapport, at Vestegnskommunerne var velegnede for kraftvarme-forsyning. Efter „Bülow-udvalgets“ vurdering af de energi- og samfundsøkonomiske konsekvenser af kraftvarme-udbygningen i Hovedstads-området fra 1981, blev VEKS stiftet som planlægningsselskab den 6. september 1982.
VEKS udarbejdede en udbygningsplan for kraftvarmeprojektet i januar 1984. Den 14. december
1984 ændrede planlægnings-selskabet status til transmissionsselskab, hvis opgave var at gennemføre
projektet og fungere som driftsselskab for det udbyggede system. Det første spadestik blev taget i februar 86, og systemet blev fra oktober 1987 gradvist taget i drift. VEKS’ transmissions-system var fuldt udbygget i 1992.
| Fjernvarme på Vestegnen |
|
| VEKS står for fjernvarmeforsyningen på Vestegnen |
|
VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, forsyner 19 lokale fjernvarmeselskaber med varme på Vestegnen i hovedstadsområdet. De lokale fjernvarmeselskaber sælger varmen videre til private forbrugere, erhvervskunder og institutioner. VEKS blev i 1984 etableret for at kunne udnytte overskudsvarme dels fra kraftvarmeværker dels fra affaldsforbrænding og større industrivirksomheder. Man bruger langt mindre brændsel, når man med VEKS’ system udnytter overskudsvarmen.
 VEKS' forsyningsområde er koblet sammen med søsterselskabet CTR i København og med Vestforbrænding. Det samlede anlæg er et af Europas største fjernvarme-transmissionssystemer.
Ud over samfundsøkonomien gavner det også miljøet, som skånes for udledning af CO2, svovl og kvælstofoxider fra lokale værker, som tidligere stod for fjernvarmeproduktionen. VEKS er kort sagt et transmissionsselskab for fjernvarme. VEKS dækker, hvad der svarer til 150.000 familiers behov for varme og varmt vand. |