ForsideFokusområderSamarbejdspartnere › Ragnesminde anlægsarb
Print artikelSend artikel

18. november 2011

Fjernvarmen i jorden

Fjernvarmekunder i Ragnesminde forsynes til efteråret

For en tid vil fjernvarmen være meget synlig i erhvervsområdet Ragnesminde. – Så kom vi i gang. Efter lang tids forberedelse graves de første rør nu ned, så nye fjernvarmekunder i Ragnesminde bliver forsynet næste efterår, siger projektleder Michael Thomsen, VEKS. 
I forbindelse med gravearbejdet har entreprenøren Kamco informeret alle berørte grundejere direkte om eventuelle trafikale gener; Knudslundvej er eksempelvis midlertidig ensrettet under anlægsarbejdet.
Ifølge planen fortsættes nedgravningen af de store fjernvarmerør i Nyager og Abildager, hvor vejen forventes at være reetableret ved juletid. – Vejrforhold og ikke mindst hvorvidt vi får sne er generelt nogle svære ubekendte i anlægsprojekter, bemærker Michael Thomsen. 

Gratis tilslutning
I starten af det nye år krydser fjernvarmerørene Park Alle, da området omkring Kornmarksvej også skal fjernvarmeforsynes. Som nævnt bliver de første kunder fjernvarmeforsynet i sommeren 2012, og etape 1 ”afleveres” til Brøndby Fjernvarme, som ved årsskiftet 2012-2013 overtager den videre administration og drift af fjernvarme til kunderne i Ragnesminde.
Den sidste fase bliver fjernvarmeforsyning af området syd for Knudslundsvej, som er færdigt ved årsskiftet 2013/2014. Generelt forventes alle nye kunder at blive tilsluttet om sommeren, da det medfører færrest gener, når der skal skiftes fra én forsyningsform til en anden.
Det er stadig gratis at tilslutte sig fjernvarme i Ragnesminde. Rådgiverfirmaet Grontmij står for salgsarbejdet og kan kontaktes på T 27 23 47 33. Nye kunder får også stadig garanti for 10 % lavere omkostninger end ved anvendelse af naturgas. Alt i alt forventes Ragnesminde at aftage 140 TJ om året fordelt over erhvervsområdets cirka 800.000 kvadratmeter.

Kontaktperson

Projektleder
Michael Thomsen
mth@veks.dk
D 43 66 03 57

Enheder

  • TJ = Terajoule
  • GJ = Gigajoule
  • MWh =Megawatt-time
  • 1 TJ = 1.000 GJ
  • 1 MWh =3,6 GJ
  • MJ/s = Megajoule pr. sekund (varmeeffekt)
  • MW =Megawatt (el-effekt)
  • 1 MJ/s = 1 MW = 1.000 kW

Gennemsnitsforbruget til opvarmning og varmt vand er i størrelsesordenen:

60 GJ/år for parcelhuse (120m2)

40 GJ/år for etageboliger (75m2)