ForsideFokusområderUdviklingsprojekter › VEKS i DFjs geotermiselskab
Print artikelSend artikel

14. februar 2011

VEKS med i nyt geotermiselskab

VEKS’ bestyrelse besluttede på sit møde fredag den 11. februar 2011 at indtræde som andelshaver i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab.

Det nye selskab Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab så dagens lys den 1. februar 2011. Branchen har behov for et selskab, som kan samle viden og kompetencer - og løfte opgaven med videre udnyttelse af geotermi. Landets fjernvarmeværker skal sikres adgang til den nødvendige ekspertise og rådgivning.
DONG Energy har hidtil været omdrejningspunktet for akkumulering af viden om geotermi, men DONG Energy har besluttet, at udnyttelse af geotermisk varme ikke mere er et fokusområde i koncernen. Det har blandt andet betydet, at selskabet for få måneder siden afleverede sine koncessioner – dog ikke den koncession som Hovedstadens Geotermiske Samarbejde har - tilbage til staten og valgte at satse på andre markedsområder.

Geotermi siden 2000
VEKS har deltaget i Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, HGS, siden 2000. Hidtil har HGS trukket på geotermi-kompetencer hos DONG Energy, hvilket man ikke kan fremadrettet, da DONG Energy - som omtalt - ikke længere har fokus på geotermi.
Baggrunden for beslutningen er, at VEKS, CTR, Københavns Energi (KE) og DONG Energy siden januar 2000 har deltaget i samarbejdet HGS. Dette samarbejde har etableret og driver stadig det geotermiske anlæg på Amager ved Amagerværket. Anlægget, der er et pilotprojekt og ejet af de fire parter, leverer fysisk den geotermiske varme, der hentes fra en dybde af 2.700 meter under Amager, til det lokale fjernvarmedistributionsnet på Amager. Økonomisk deles varmeleverancerne ligeværdigt mellem VEKS, CTR og KE.

Kontaktperson

Direktør Lars Gullev
lg@veks.dk
D 43 66 03 13