ForsideOm VEKS › Værdier og vision
Print artikelSend artikel

Værdier og vision

VEKS; en virksomhed i forandring

Værdier

De værdier, der er gældende i VEKS i forbindelse med såvel interne som eksterne relationer, er:

  • Åbenhed
  • Ansvarlighed
  • Respekt
  • Energi

VEKS har gennem de seneste år gennemgået en proces, hvor omgangs- og ledelsesformen er blevet ændret fra traditionel regelstyret til værdibaseret. Ved at skabe fælles kultur for hele organisationen - baseret på en fælles værdiplatform - sikres, at alle ved, hvad de kan forlange og forvente af hinanden.

I praksis betyder det overordnet, at hidtidige begreber som eksempelvis stabilitet erstattes af udvikling og fleksibilitet, systemer erstattes af mennesker, magthieraki erstattes af teams, viden og dialog. Endelig erstattes regler af holdninger og værdier.
Processen hen imod værdibaseret ledelse startede i november 2002 ved, at ledelsen gennemgik et halvt års lederudviklingsprogram. Forankringen i den øvrige del af organisationen blev igangsat i foråret 2003 og integreret som en naturlig del af den daglige omgangsform fra sommeren 2005.

VEKS' struktur er i dag kendetegnet ved et "team-princip" baseret på en resultatorienteret indsats for at fremme den enkelte medarbejders personlige og faglige udviklingsmuligheder med respekt for individet, tryghed i ansættelsen og tværgående samarbejde.

Mission (formål)
Fremskaffelse, vandbaseret transport og salg af fleksibel energi på forretningsmæssige vilkår til fordel for kunderne under hensyntagen til miljøet.

Vision
VEKS' vil:
- Med basis i Vestegnen være et dynamisk fjernvarmeselskab i stadig udvikling. Dermed mener vi, at vi vil:

  • Fastholde høj forsyningssikkerhed.
  • Reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse ved optimal udnyttelse af ressourcerne.
  • Til stadighed være konkurrencedygtig.
  • Fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner.
  • Være miljøbevidst.
  • Være i besiddelse af nyeste viden.
  • Skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS' udvikling.

- Være en ansvarlig og attraktiv arbejdsplads. Dermed mener vi, at vi vil:

  • Udvise socialt ansvar.
  • Motivere og engagere medarbejderne.
  • Sikre højt kompetenceniveau hos medarbejderne.

 

Kontaktperson

Direktør Lars Gullev
lg@veks.dk
D 43 66 03 13

Citat

”Kraftvarmesagen i Hovedstadsområdet var vel nok en af de politisk mest komplicerede, el-sektoren havde været involveret i bortset fra sagen om kernekraft. Modsat den var forløbet i kraftvarmesagen koncentreret til få år mellem 1979 og 1982/83. Derfor og fordi udbygningen med kraftvarme blev virkeliggjort, blev kraftvarmesagen mere dramatisk med et absolut højdepunkt i 1982”.
(Citat fra Søren Federspiel: Dynamikken bag energien, 2002, p252)

CO2-reduktion

VEKS' bidrag til et renere miljø: Vestegnen spares årligt for knap 500.000 tons CO2