Køge Kraftvarmeværk

Køge Kraftvarmeværk

Køge Kraftvarmeværk leverer CO2-neutral fjernvarme

Køge Kraftvarmeværk er et decentralt værk - idriftsat i 1986. Produktionskapaciteten på Køge Kraftvarmeværk er to træfyrede kedler, som bruger biomasse som brændsel eksempelvis træflis, slibestøv, savsmuld, olivenkerner etc.

Se filmklip om Køge Kraftvarmeværk

CO2-neutral fjernvarme
Fra december 2013 startede Køge Kraftvarmeværk med at forsyne de nye kunder hos Køge Fjernvarme. Varmen fra Køge Kraftvarmeværk forsyner hele Køge Fjernvarmes system i takt med udbygningen af byens nye fjernvarmenet. 

Fra starten af 2015 blev der via et nyt transmissionsrør desuden skabt forbindelse til VEKS’ nuværende system, som aftager overskudsvarme fra Køge Kraftvarmeværk.

Varmen er CO2-neutral, da Køge Kraftvarmeværk alene fyrer med biomasse. Biobrændslet er restprodukter fra Junckers Industrier A/S. 
Køge Kraftvarmeværk leverer derudover elektricitet til det østdanske højspændingsnet.

Indtil udgangen af 2013 blev varmen alene afsat som procesdamp til Køge Biopillefabrik og til Junckers Industrier. 

Baggrund
Da VEKS overtog Køge Kraftvarmeværk 1. maj 2012 blev et ombygnings-/renoveringsarbejde igangsat, da status var, at der kun var ild i blok 8; blok 7 havde stået stille i flere år. Begge blokke skal dels producere el, proces- og fjernvarme, dels fungere som backup for hinanden.

Sideløbende med fornyelsen af blok 7 er støvemissionen nedsat betragteligt med et nyt fremtidssikret filter.

I forbindelse med ombygningen af Køge Kraftvarmeværk er der etableret vekslerkapacitet og en pumpestation til byens nye fjernvarmesystem

VEKS ejer Køge Kraftvarmeværk, hvor der er ansat 22 medarbejdere.

VEKS, Køge Kraftvarmeværk, Værftsvej 2, 4600 Køge T 23 22 39 76


Køge Fjernvarme

VEKS' infoportal

Kørselsvejledning

Vestegnens fjernvarme

Web Analytics