Vinderen er?

Overskudsvarme fra datacentre - til gavn og glæde for hvem?

I Danmark er vi begunstiget af et meget velfungerende elsystem med en meget høj forsyningssikkerhed, som er opbygget og vedligeholdt gennem mange år - betalt af de danske elkunder.
Så langt så godt. Og det er godt!

En række store aktører på verdensmarkedet som Facebook og Apple har kastet deres kærlighed på Danmark for at etablere store datacentre - Facebook i Odense og Apple i Viborg samt i Kassø i nærheden af Aabenraa. De mange store servere afgiver meget store mængder overskudsvarme, som skal køles væk.
Et bredt flertal i Folketinget har netop i forbindelse med Energiaftalen fra juni 2018 sikret, at afgifterne på elektricitet bliver sænket. Det gør det billigere at udnytte overskudsvarme fra bl.a. datacentre ved at anvende eldrevne varmepumper. Så langt så godt. Men samtidig er der skabt usikkerhed omkring udnyttelse af overskudsvarme, da regeringen vil regulere fortjenesten ved at udnytte overskudsvarme. Et skridt frem og to tilbage.

Datacentrene opføres ikke, hvor omkostningerne ved at udnytte overskudsvarmen er mindst. Nej, de etableres der, hvor elsystemet giver den største forsyningssikkerhed. Derfor skal fjernvarmeværkerne investere massivt i at transportere overskudsvarmen frem til varme-kunderne. Investeringerne vil typisk have afskrivningsperioder mellem 20 og 30 år. Det har hidtil ikke været noget problem i Danmark med hidtil robuste rammer om fjernvarmeselskabernes marked.

Men som en del af Energiaftalen opereres der nu med at ophæve tilslutnings- og forblivelsespligten. Fjernvarmeselskaberne kan derfor ikke være sikre på et varmemarked. Hvilket fjernvarmeselskab vil eller kan ansvarligt investere et betydeligt millionbeløb i at udnytte overskudsvarme fra eksempelvis datacentre, hvis kunderne forsvinder - eller hvis leverandøren af overskudsvarme lukker virksomheden?

De store datacentre vil også fremover stille krav til udbygning af elsystemet, hvilket for størstedelens vedkommende skal dækkes af de danske elkunder. Der er således ikke her en gevinst for samfundet.
Men skabes der ikke mange arbejdspladser? Jo - i anlægsfasen, men i driftsfasen er antallet begrænset.

Men betaler firmaerne bag datacentrene ikke skat af deres aktivitet? Jo - men meget begrænset, hvilket EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager har fokus på. 

Så hvem er vinderne, når der opføres datacentre i Danmark, hvor overskudsvarmen ønskes udnyttet? 

Elkunderne, fjernvarmeselskaberne, det danske samfund eller ejerne af datacentrene?

VEKS' infoportal

Citat

Kraftvarmesagen i Hovedstadsområdet var vel nok en af de politisk mest komplicerede, el-sektoren havde været involveret i bortset fra sagen om kernekraft. Modsat den var forløbet i kraftvarmesagen koncentreret til få år mellem 1979 og 1982/83. Derfor og fordi udbygningen med kraftvarme blev virkeliggjort, blev kraftvarmesagen mere dramatisk med et absolut højdepunkt i 1982.


(Citat fra Søren Federspiel: Dynamikken bag energien, 2002, p252)