Opråb fra Vestegnen

Biomassetilskuddet ophørte ikke uden sværdslag

Grøn omstilling forudsætter grønne investeringer - men tør vi investere fremover?
Som landet ligger, bortfalder det nuværende tilskud på 15 øre pr. kWh til biomassebaseret elproduktion - herunder på Avedøreværkets blok 2. Det vil betyde en væsentlig prisstigning for fjernvarmekunderne på Vestegnen - formentlig mellem 500 og 700 kroner årligt.

Hårdnakket kamp
VEKS’ direktion har i løbet af efteråret alene - og i samarbejde med andre aktører i branchen - kæmpet på flere politiske fronter for at undgå at tilskuddet til el fra biomasse udfases. 
Medierne har også vist interesse for sagen – se boks. 
Biomassetilskuddet har været grundlaget for VEKS’ store investeringer på fx Avedøreværkets blok 2. En forkortet afskrivningsperiode trækker tæppet væk under det projekt, men også den grønne omstilling generelt ved, at forslaget ændrer lovgivningen bagudrettet. 
VEKS har derfor kæmpet hårdnakket mod, at Folketinget ville stemme for højere varmeregninger til kunderne på Vestegnen. 
VEKS’ kontrakt med Ørsted på Avedøreværkets blok 2 udløber i 2027. I perioden fra medio 2022 (hvor el-tilskuddet udløber) til kontrakt-udløbet, vil meromkostningen for VEKS’ kunder være 470-650 millioner kroner. 

Fremtidig tillid
Ud over at bortfaldet af biomassetilskuddet rammer kunderne, bliver en naturlig konsekvens, at hele energibranchen og Danmarks renommé som grønt foregangsland er på spil. Grøn omstilling er afhængig af grønne investeringer. Hvem tør fremover gå forrest i den grønne omstilling? Uden stabile rammer - ingen investortillid.

Udvalgte presse- og debatindlæg om biomassetilskuddet

29-11-2018: Debatindlæg (af bl.a. Lars Gullev) om bortfald af biomassetilskud, Altinget

28-11-2018: Justeret biomasseforslag ændrer intet for VEKS, Altinget

23-11-2018: Behøver energiministeren at forstå sit eget lovforslag, Ingeniøren

15-11-2018: Sammen med to andre parter i branchen har VEKS foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

15-11-2018: Tv-interview med Lars Gullev, VEKS vil mangle 185 mio. årligt, Dansk Fjernvarme

15-11-2018: Lilleholt konstaterer, at udløb af biomassetilskud er kendt af producenterne, Altinget 

10-11-2018: Håb forude for varmekunder, Dagbladet Roskilde 

10-11-2018: Nye forhandlinger om pressede investeringer i biomasse, TV Lorry 

08-11-2018: Debatindlæg fra VEKS, Regeringen sender højere varmeregning direkte til Vestegnen, Altinget

10-10-2018: VEKS slår alarm Varmeprisen kan stige (Børsen-historien), Dagbladet Roskilde

01-10-2018: Ny lov ryster energibranche, Lars Gullev citeret, Børsen

VEKS-kurser

VEKS' infoportal