VEKS søger en projektleder

Team Plan og Projekt søger medarbejder

Vil du være med til at lede og drive projekter i VEKS, der leverer fremtidssikret og miljøvenlig fjernvarme? 

VEKS søger en projektleder med flere års erfaring inden for projektledelse, og som evner at følge opgaverne til dørs. 
Du vil indgå i teamet Plan og Projekt, der udover dig består af ti planlæggere og projektledere. Du vil i det daglige referere til teamlederen. 
Ansættelsesstedet er Roskildevej 175, Albertslund, men du kan forvente, at en stor del opgaver løses på vores andre adresser hhv. Køge Kraftvarmeværk og Køge/Tranegilde Fjernvarme..

Ansvars- og arbejdsområder
Du får følgende primære ansvarsområder: 

  • Projektledelse for VEKS
  • Udbud, kontrakter og aftaler med bygherrerådgivere, entreprenører og leverandører
  • Styring af budgetter, tidsplaner og projekternes indhold og kvalitet.

Arbejdsområderne omfatter følgende:

  • Identificere og facilitere VEKS’ projekter
  • Planlægge, styre og gennemføre projekterne
  • Organisere, koordinere og rapportere til ledelse/styregrupper/følgegrupper om projekternes stade og fremdrift - samt eksternt rådgivere/leverandører
  • Føre kontrol og tilsyn med entreprenører og bygherrerådgivernes arbejde
  • Medvirke til fortsat udvikling, opdatering og løbende udbredelse af VEKS’ projektmodel
  • Ad hoc-opgaver iflg. aftale med teamlederen.

VEKS driver projekter på basis af en intern projektmodel, som du vil få en grundig introduktion til.

Din profil
Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere. Derudover arbejder du struktureret, metodisk og vedholdende. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de kollegaer, der er involveret. 

Du har:

  • Minimum 3 - 5 års erfaring med flere af de beskrevne ansvars- og arbejdsområder
  • En relevant faglig baggrund, fx maskinmester eller ingeniør
  • Gerne IPMA eller tilsvarende certificering inden for projektledelse
  • Erfaring fra energibranchen og gerne fra kraftværks- og/eller fjernvarmebranchen
  • Gode formuleringsevner på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.

Personligt er du:

  • Løsningsorienteret
  • Fleksibel og tværfaglig
  • Målrettet, ansvarsfuld, struktureret og beslutsom
  • God til at skabe relationer og samarbejde med kollegaerne i dit team, på tværs af organisationen samt med eksterne parter
  • Har modet til at udfordre
  • I stand til at sætte dig ind i nye områder og løsninger.
     

VEKS tilbyder

  • En spændende stilling med stort ansvar i forhold til at drive egne opgaver
  • Mulighed for at præge opgaverne og din hverdag
  • Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade
  • Sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Flekstid, frugt- og frokostordning.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund og relevant overenskomst. 

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder for Plan og Projekt Finn Bruus på T 43 66 03 68 eller vicedirektør Morten Stobbe T 43 66 03 22.

Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2019 - men gerne tidligere, så send din ansøgning og CV til job@veks.dk senest den 5. august 2019 kl. 12. 
Den første samtale finder sted i uge 33 - den anden samtale i uge 34. Der vil i forbindelse med rekrutteringsprocessen indgå personlighedstest. 

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

  
VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66

 

VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for fjernvarme. Rørsystemet overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000 husstandes varmeforbrug. 

I disse år udvider VEKS fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraftvarmeværk og Køge Fjernvarme.
VEKS’ er et non-profit selskab, hvis værdigrundlag bygger på åbenhed, ansvarlighed, respekt og energi.
VEKS er et interessentskab mellem 12 kommuner på Vestegnen: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS har 82 medarbejdere. www.veks.dk 


 

Kørselsvejledning

VEKS' infoportal

Citat

Kraftvarmesagen i Hovedstadsområdet var vel nok en af de politisk mest komplicerede, el-sektoren havde været involveret i bortset fra sagen om kernekraft. Modsat den var forløbet i kraftvarmesagen koncentreret til få år mellem 1979 og 1982/83. Derfor og fordi udbygningen med kraftvarme blev virkeliggjort, blev kraftvarmesagen mere dramatisk med et absolut højdepunkt i 1982.


(Citat fra Søren Federspiel: Dynamikken bag energien, 2002, p252)