VEKS søger en arbejdsmiljø- og beredskabskoordinator

Se stillingsopslag

Vil du være med til at sikre et godt arbejdsmiljø i VEKS? Og påtage dig ansvaret for arbejdsmiljøkoordinatorfunktionen?

Som arbejdsmiljøkoordinator vil du arbejde på tværs af organisationen. Derfor får du skiftende arbejdssted fordelt på VEKS’ hovedsæde, VEKS Produktion Køge Kraftvarmeværk samt hos VEKS Distribution

Du bliver en del af QHSE-teamet og vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen og VEKS’ arbejdsmiljøorganisation, men vil også vejlede og undervise VEKS’ medarbejdere. Dialogen med rådgivere, entreprenører, myndigheder og andre samarbejdspartnere håndterer du også.

Ansvars- og arbejdsområder
  • Du får følgende primære ansvars- og arbejdsområder:
  • Ansvarlig for arbejdsmiljøledelsesorganisationen og -systemet 
  • Ansvarlig for at vedligeholde, dokumentere og koordinere VEKS’ beredskab
  • Udforme retningslinjer og procedurer for håndtering af arbejdsmiljø i virksomheden
  • Understøtte VEKS’ driftsenheder i produktion, transmission og distribution vedrørende spørgsmål om arbejdsmiljø i forbindelse med den daglige drift
  • Medvirke i VEKS’ arbejdsmiljøarbejde og udarbejde handlingsplaner for området
  • Udarbejde APV’er og mønsterrunderinger i tæt samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen
  • Stå for sikkerhedsspørgsmål samt dialogen med Arbejdstilsynet
  • Sørge for at VEKS overholder arbejdsmiljølovkrav 
  • Koordinere arbejdsmiljø i projekterings- og udførelsesfasen 
  • Stå for support og site-visit ved revisioner, vedligeholdelsesarbejder og interne projekter 
  • Sekretær for arbejdsmiljøorganisationen 
  • Undersøge ulykker og tilløb til ulykker - samt forebyggelse
  • Styre, registrere og dokumentere arbejdsmiljøledelsessystemet
  • Medvirke til et godt og tillidsfuldt samarbejde og vidensdeling på tværs i organisationen.
Din profil
Som person er du både i stand til at samarbejde og arbejde selvstændigt. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger, samarbejdspartnere og myndigheder.
Du arbejder struktureret, metodisk og vedholdende. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de mennesker, der er involveret. Du har:
  • 5-10 års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator
  • Teknisk eller anden relevant baggrund
  • Erfaring fra bygge- eller entreprenørbranchen
  • Erfaring fra kraftværks-, affaldsforbrændingsanlæg eller lignende.
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale - også gerne tysk.

VEKS tilbyder
  • En spændende stilling med selvstændigt ansvar i et selskab i markant udvikling
  • Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig udvikling - og efteruddannelse
  • Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund og relevant overenskomst
  • Sundhedsforsikring
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade
  • Flextid, frugt- og frokostordning.
Du er velkommen til at få yderligere oplysninger om stillingen som arbejdsmiljøkoordinator hos Morten Stobbe, vicedirektør i VEKS mst@veks.dk  Telefon: 43 66 03 22 / 24 98 99 77 eller Ulrik Jørgensen, kraftværkschef, Køge Kraftvarmeværk uj@veks.dk  Telefon: 26 30 22 52. 

Ansøgningsfristen er mandag den 4. juni 2018 kl. 12.00. Ansøgningen bedes sendt til job@veks.dk. Ansættelsessamtaler vil ske i uge 23-24. Tiltrædelse 1. august 2018.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

VEKS

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

VEKS, Køge Kraftvarmeværk
Værftsvej 2, 4600 Køge

www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66

» Her kan du se funktionsbeskrivelsen for jobbet

VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for fjernvarme. Rørsystemet overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000 husstandes varmeforbrug. 
I disse år udvider VEKS fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraftvarmeværk og Køge Fjernvarme.
VEKS’ er et non-profit selskab, hvis værdigrundlag bygger på åbenhed, ansvarlighed, respekt og energi.
VEKS er et interessentskab mellem 12 kommuner på Vestegnen: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS har 78 medarbejdere. www.veks.dk 


 

Kørselsvejledning

VEKS' infoportal

Citat

Kraftvarmesagen i Hovedstadsområdet var vel nok en af de politisk mest komplicerede, el-sektoren havde været involveret i bortset fra sagen om kernekraft. Modsat den var forløbet i kraftvarmesagen koncentreret til få år mellem 1979 og 1982/83. Derfor og fordi udbygningen med kraftvarme blev virkeliggjort, blev kraftvarmesagen mere dramatisk med et absolut højdepunkt i 1982.


(Citat fra Søren Federspiel: Dynamikken bag energien, 2002, p252)