Jobopslag

Energikonsulent til fjernvarme

Kan du rådgive vores kunder om fjernvarme, og vil du være med til at sikre den grønne omstilling i Danmark?

Vi søger en kundeorienteret energikonsulent, der kan rådgive vores kunder i Køge om vores fjernvarme-løsninger. Trives du med kundedialog, og kan du beregne varmebehovet hos vores kunder? Så har vi en interessant stilling i vores organisation, Køge Fjernvarme, der arbejder med omstilling til sikker, grøn fjernvarme. 
 
Vores opgave er klar og udfordringen betydelig. Inden for de næste fem år skal 7.000 kunder i Køge have tilbudt fjernvarme. Det er en anlægsopgave i milliardklassen og for at lykkes, skal vi blandt andet sørge for den allerbedste service og rådgivning til vores nye kunder.  

Dine arbejdsopgaver

Vi har brug for en energikonsulent, der sammen med de øvrige kolleger i Kunder & Rådgivning, varetager kontakten til potentielle, nye kunder. Kunderne skal rådgives om dels varmebehov, dels hvilken fjernvarmeinstallation, de har brug for. Din rådgivning vil primært være rettet mod erhvervskunder, men du skal også kunne varetage dialogen med privatkunder, herunder på mail. Du vil desuden indgå i den løbende administration af vores fjernvarmeløsninger og deltage i kundearrangementer og events. 

Vi forventer, at du kan afdække vores kunders behov for fjernvarmeløsninger, og komme med forslag til, hvordan vi konkret kan imødekomme de behov. I det hele taget vil vi imødese netop dine forslag til forbedringer, når det gælder vores arbejdsgange, tekniske løsninger, kundekontakten og IT-løsninger, der understøtter vores arbejde. 

Bredden i opgaverne betyder, at du vil få en stor kontaktflade til flere afdelinger i vores organisation. Din nærmeste kollega og sparringspartner arbejder ligesom dig med fjernvarmeløsninger til vores erhvervskunder.

Du kommer til at være en del af organisationen i Køge Fjernvarme, som lige nu er under opbygning. Afhængig af, hvornår du begynder, kan der blive tale om kortvarigt at arbejde på vores kontor i Albertslund. Men inden for en begrænset tidshorisont skal alle opgaver vedrørende Køge Fjernvarme varetages fra vores kontor i Køge. 

Da der er tale om en nyoprettet stilling og en ny afdeling, er der rigtig gode muligheder for at få indflydelse på opgaverne og arbejdsprocedurerne.

Din profil

Du har først og fremmest en uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, der gør, at du kan vurdere varmebehov hos vores kunder og udarbejde forslag til kundeinstallationer. Du har en professionel tilgang til kundeservice, og udover den tekniske løsning er du lige så optaget af, hvordan du og dine kolleger kan give den allerbedste kundeservice - hver dag. 

Du trives med at have kontakt til mange forskellige typer kunder, og kunderne oplever dig som tillidsvækkende og troværdig, fordi du kommunikerer på en ligeværdig og ukompliceret måde – både på skrift, i mødet med kunden og i telefonen. 

Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst og med godt humør. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger og samarbejdspartnere. Derudover arbejder du struktureret og metodisk. 
Du har et stærkt drive, der gør, at du kommer i mål. Det er naturligt for dig at indgå i et godt teamarbejde, hvor alle bidrager med viden og løsninger.

Lidt mere om dine kvalifikationer

  • Det er ikke én bestemt uddannelse, som er vejen til stillingen, men du fx være ingeniør, maskinmester eller VVS-installatør, og du har kendskab til større fjernvarmeinstallationer 
  • Du er vant til skriftlig og telefonisk korrespondance med kunder og samarbejdspartnere 
  • Du har både en praktisk og teoretisk tilgang til problemløsning 
  • Du har formentlig erfaring og er fortrolig med projektarbejde og med principperne i projektorganise-ring. Ellers hjælper vi dig med at tilegne dig den viden
  • Du må gerne have erfaring med kundekontakt og kundeservice.

Du planlægger og styrer effektivt din tid og ressourcer med respekt for kunder og de kollegaer, der er involveret. 

VEKS tilbyder

  • En spændende stilling med stort ansvar i forhold til at drive egne opgaver
  • Mulighed for at præge opgaverne og din hverdag
  • Engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade
  • Sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Flekstid, frugt- og frokostordning.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst. 

Har du har spørgsmål eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte distributionschef Thomas Hopp på tlf. 30 10 36 15 eller teknisk projektkoordinator Ulrik Dalgaard på tlf. 43 30 26 51

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så mulige kandidater indkaldes løbende til samtale.

Du søger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular på VEKS.DK. 

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

VEKS
www.veks.dk 
veks@veks.dk 
T: 43 66 03 66