Jobopslag

Kundekonsulent med rådgiverpotentiale

Kan man høre dit smil i telefonen, og vil du bruge din erfaring med kundeservice til at opbygge en ny afdeling?

VEKS søger en energisk og dygtig kundekonsulent til at hjælpe med vores udbygning af fjernvarmen i Køge. Kan man høre dit smil i telefonen, og er du optaget at give den bedste kundeservice? Så har vi en interessant stilling i vores organisation, Køge Fjernvarme.

Vores opgave er klar og udfordringen betydelig. Inden for de næste fem år skal 8.000 kunder i Køge have tilbudt fjernvarme. Det er en anlægsopgave i milliardklassen og for at lykkes, skal vi blandt andet sørge for den allerbedste kundeservice og rådgivning til vores nye kunder.  

VEKS bidrager til at løse klimaudfordringen 

Du er med til at fremme den grønne omstilling, når du udbreder fjernvarmen.
Fjernvarme er en meget vigtig del af løsningen på udfordringerne på klimaområdet. I VEKS omsætter vi ord til handling ved, at vi alle arbejder efter VEKS Strategi 2025 med fokus på den grønne omstilling, og understøtter dermed Danmarks mål om at nå en 70% CO2-reduktion i 2030. 

Dine primære arbejdsopgaver vil spænde vidt 

Vi har brug for en kundekonsulent, der sammen med kollegerne i Kunder & Rådgivning besvarer kunde-henvendelser på mail og telefon og er med til at sikre, at der bliver fulgt op på kundeaftalerne. Som kundekonsulent skal du også indgå i den løbende administration af vores fjernvarmeløsninger og deltage i kundearrangementer og events. 

Du vil få en bred snitflade til mange forskellige afdelinger i vores organisation, når du skal hente viden til dine kundebesvarelser eller bidrage til forbedringer.  
Afdelingen er forholdsvis ny, så der er rigtig gode muligheder for at få indflydelse på dine opgaver og arbejdsprocesser. 

Din profil

Du har en professionel tilgang til kundeservice og er optaget af, hvordan du og dine kolleger kan give den allerbedste kundeservice - hver dag. Du trives med at have kontakt til mange forskellige typer kunder, og kunderne oplever dig som tillidsvækkende og troværdig, fordi du kommunikerer på en ligeværdig og imødekommende måde både på skrift og i telefonen. 

Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst og med godt humør. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger og samarbejdspartnere. Derudover arbejder du struktureret, metodisk og vedholdende.

Blandt dine kvalifikationer er:

  • Erfaring fra en kundeservicefunktion, hvor du har arbejdet både via telefon og med sags- og efterbehandling på skrift  
  • Praktisk og innovativ tilgang til problemløsning
  • Fortrolig med at arbejde med sociale medier, herunder Facebook og hjemmeside 
  • Hjemmevant i gængse IT-systemer  
  • Gerne erfaring fra at deltage i projektarbejde.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med fjernvarme eller forsyningsområdet. Men du skal være naturligt interesseret i at sætte dig ind i principperne for fjernvarme og vores fjernvarmeløsninger til kunderne. 

Du planlægger og styrer effektivt din tid og ressourcer med respekt for kunder og de kollegaer, der er involveret. 

VEKS er en fleksibel arbejdsplads

I vores afdeling hjælper vi hinanden samtidig med, at vi tager ansvar, når vi driver egne opgaver. Du får stor indflydelse på hverdagens opgaver, og vi (dine dynamiske og engagerede kolleger!) holder os ikke tilbage med faglig sparring. Vi vil gerne spille hinanden bedre. Faglig udvikling og efteruddannelse krydres i VEKS med sundhedsforsikring, frokost- og massageordning. 

I VEKS er et fleksibelt arbejdsliv ikke bare ord! Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde i en vis udstrækning. Du bestemmer selv, men mange af os vælger at gå tidligt hjem om fredagen!

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, inkl. frokost, men der er mulighed for nedsat tid - ca. 30-32 timer efter aftale, hvis dette ønskes. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige bag-grund, erfaring og relevant overenskomst. Arbejdsstedet er Køge Fjernvarme, Værftsvej 2 i Køge. 

Har du har spørgsmål eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte distributionschef Thomas Hopp på tlf. 30 10 36 15 eller kundekonsulent Charlotte Snedker på tlf.43 30 26 68

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så mulige kandidater indkaldes løbende til samtale. Ansøgningsfristen er onsdag den 12. april 2023.

Du søger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular nederst på denne side. 

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk  
veks@veks.dk  
T: 43 66 03 66