Grøn omstilling handler i VEKS også om øget fokus på og udvikling af CSR/CSRD - herunder LCA, bæredygtighedsprincipper, øget biodiversitet mv.
Miljø og arbejdsmiljø har stort fokus
Du vil bidrage til at reducere VEKS’ miljøpåvirkning i et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, som leverer grøn fjernvarme til 12 sjællandske kommuner.
Vi søger en energisk og dygtig medarbejder til QHSE-teamet, som pt. består af fagligt stærke og engagerede medarbejdere hhv. en teamleder, to arbejdsmiljøkoordinatorer og pt en miljøkoordinator. Vi repræsenterer en stor spredning i arbejdsopgaver og erfaring.
Med de nye kræfter og kompetencer kan VEKS i højere grad understøtte miljøhandlinger i projekter og distribution. Vi håber, at du har antennerne ude og kan komme med konkrete forslag til forbedringer af vores miljøarbejde. VEKS har stort ledelsesmæssigt fokus på miljø og arbejdsmiljø. Vi er miljøcertificeret efter ISO14001.
VEKS bidrager til at løse klimaudfordringen
Du er med til at fremme den grønne omstilling, når du sikrer VEKS’ miljøpåvirkning.
Fjernvarme er en meget vigtig del af løsningen på udfordringerne på klimaområdet. I VEKS omsætter vi ord til handling ved, at vi alle overordnet arbejder efter VEKS Strategi 2025 med fokus på den grønne omstilling.
I VEKS spænder vores projekter fra at udvikle ” Ny grøn bæredygtig varmeproduktion” og ”øge datasikkerheden” til fx at ”feje for egen dør”. Medarbejderne er vigtige ambassadører.
Dine opgaver spænder vidt
Som en del af QHSE-teamet vil du arbejde tæt sammen med ledelsen - samt dine kolleger naturligvis. VEKS prioriterer i høj grad samarbejde på tværs i virksomheden, hvor du også vil deltage i samarbejdsprojekter med rådgivere, entreprenører samt andre forsyningsvirksomheder og kunder.
Miljøkoordinatoren fungerer på tværs af VEKS’ organisation, og derfor får du skiftende arbejdssted fordelt på VEKS’ hovedsæde i Albertslund samt VEKS Produktion og Distribution, som ligger i Køge.
De primære arbejdsopgaver er at:
- udføre miljørunderinger og tilsyn i fjernvarmeudrulningen
- agere som miljøkoordinator særligt i projekterings- og byggefasen
- søge udledningstilladelser og miljøgodkendelser
- opretholde og udbygge myndighedskontakten.
Din profil
Du arbejder selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst, og du vil få en bred snitflade til både kolleger, samarbejdspartnere og myndigheder. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de mennesker, der er involveret. Derudover ønsker vi, at du har:
- uddannelsesmæssig baggrund som miljøtekniker, ingeniør, miljøteknolog el. lign.
- gerne erfaring med entreprenørbranchen
- baggrund i at skabe og udvikle bindeleddet mellem entreprenører, rådgiver, myndigheder og VEKS
- evner at samarbejde med meget forskellige interessenter - internt og eksternt
- gerne kendskab til Dalux
- gode kompetencer inden for skriftlig kommunikation og instruktion - på dansk
- godt humør og gå-på-mod - og gerne nysgerrig på arbejdsprocesser, teknik og mennesker
- erfaring prioriteres.
VEKS er en fleksibel arbejdsplads
I vores team hjælper vi hinanden samtidig med, at vi tager ansvar, når vi driver egne opgaver. Du får stor indflydelse på hverdagens opgaver, og vi (dine dynamiske og engagerede kolleger!) holder os ikke tilbage med faglig sparring. Vi vil gerne spille hinanden bedre Faglig udvikling og efteruddannelse krydres i VEKS med sundhedsforsikring, frokost- og massageording. I VEKS er et fleksibelt arbejdsliv ikke bare ord! Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde i en vis udstrækning. Du bestemmer selv, men mange af os vælger at gå tidligt hjem om fredagen!
Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte QHSE-teamleder Inge-Lise Pedersen på telefon 29 43 61 96 ilp@veks.dk.
Send din ansøgning og dit CV via VEKS’ ansøgningsformular på denne side. Ansøgningsfristen er den 13. december 2024 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen ønskes besat snarest.
VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
VEKS, Fabriksparken 58A, 2600 Glostrup
www.veks.dk veks@veks.dk T: 43 66 03 66