Opgaverne spænder vidt i et stærkt, fagligt miljø, hvor vi tror på, at vi bidrager til løsningerne. VEKS vægter arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel højt, og er et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, som leverer grøn fjernvarme til 12 sjællandske kommuner.
I det daglige skal du som teamleder for Kvalitet & Service lede og koordinere ti VEKS-koordinatorer og teknikere - samt eksternt tilknyttede efter behov. Ud over personaleledelse vil du have ansvar for specificerede, faglige opgaver. I praksis omhandler ledelsesfunktionen, at du sikrer koordinering, målformulering og -styring, mødeledelse, medarbejderudvikling og -oplæring, trivsel, løbende feedback og sparring - samt ikke mindst, at kultur og værdier lever i VEKS. Det må forventes at du bliver en del af VEKS’ vagtordning efter grundig oplæring. Ansættelsesstedet er Fabriksparken 58A, Glostrup i afdelingen ”Transmission”.
Stillingen som teamleder for Kvalitet og Service er placeret i VEKS’ Transmissionsafdeling, og du refererer til VEKS’ transmissionschef.
Afdelingens ansvars- og arbejdsområder
- PLC og Scada programmering og design
- GIS-ansvar
- Ansvarlig for akutberedskab ved fjernvarmebrud
- Ansvarlig for renovering og vedligehold af fjernvarmeledninger
- El-projekteringsansvar
- Konvertering af systembehov til brugbare tekniske løsninger
- Projekt-idriftsætningsansvar (commissioning af nye anlæg i transmissionssystemet)
- Dokumentation og sporbarhed
- Ansvarlig for Trykudstyrsdirektivet i Transmission
- Sikre at nye anlæg bliver bygget efter VEKS’ kvalitetsstandarder
- Implementering af Risikoledelse og Asset Management for det samlede transmissionssystem i samarbejde med Vedligeholdelsesafdelingen.
Din profil
Som person er du i stand til at lede og koordinere arbejdet - selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere.
Du arbejder struktureret, metodisk og vedholdende. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de mennesker, der er involveret. Du har:
- Teknisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller lignende. Gerne med overbygning inden for ledelse eller organisation
- Gerne erfaring med personaleledelse
- Kraftværks- eller branchekendskab fra anden forsyningsvirksomhed
- Teknisk system- og helhedsforståelse
- Gode formuleringsevner, såvel skriftligt som mundtligt
- Erfaring med økonomi og budgetter.
Personligt er du:
- Udadvendt, humørfyldt og har lyst til at have med mennesker at gøre
- Fleksibel og tværfaglig
- Proces- og projektorienteret
- Målrettet, ansvarsfuld, struktureret og beslutsom
- Evner at samarbejde med og udvikle dit team - samt relationerne til forskellige faggrupper.
VEKS er en fleksibel arbejdsplads
I vores team hjælper vi hinanden samtidig med, at vi tager ansvar, når vi driver egne opgaver. Vi (dine dynamiske og engagerede kolleger!) holder os ikke tilbage med faglig sparring. Vi vil gerne spille hinanden bedre. I teamet planlægger og koordinerer vi vores opgaver ved dagens faste morgenmøde, tavlemøder mv.
Faglig udvikling og efteruddannelse krydres med sundhedsforsikring, frokost- og massageordning.
I VEKS er et fleksibelt arbejdsliv ikke bare ord! Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde i en vis udstrækning. Du bestemmer selv, men mange af os vælger at gå tidligt hjem om fredagen!
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information er du velkommen til at kontakte transmissionschef Torben Aachmann-Meltofte T 30 63 40 57 toam@veks.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 31. marts 2025, kl. 12.00. Du ansøger stillingen via formularen nederst på denne side. Vi afholder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest.
VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
VEKS, Fabriksparken 58A, 2600 Glostrup
www.veks.dk veks@veks.dk T: 43 66 03 66