Jobopslag

VEKS søger økonomielev

Har du lyst til at være en del af en organisation, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling? Og vil du være med til at styre økonomien i et af landets største fjernvarmeselskaber, der leverer sikker, effektiv og grøn fjernvarme?

VEKS har i de seneste år gennemgået en markant udvikling og vækst. Vi søger en økonomielev, som har mod på at være med til at varetage økonomifunktionen i VEKS. Du vil indgå i VEKS’ økonomi- og kunde-team på otte medarbejdere og referere til teamlederen. Elevstillingen er en toårig uddannelse vekslende mellem skoleophold og praktik i VEKS. 
Arbejdsstedet er VEKS’ hovedsæde i Albertslund.

Din profil:

  • EUX, HHX, STX, HF eller HTX (suppleret med femugers adgangsgivende grundforløb), HG2 (toårige merkantile grunduddannelse til kontoruddannelsen)
  • Har en stor interesse for regnskab og økonomi
  • Har et bredt kendskab til Office-pakken, specielt Excel 
  • Arbejder struktureret og systematisk 
  • Har et godt drive og lyst til at udvikle dig 
  • Er serviceminded og har mod på at kaste dig ud i alle typer opgaver
  • Er selvstændig og proaktiv

Du vil lære om - og arbejde med følgende: 

  • Kreditorstyring: Registrering/kontering af leverandørfakturaer, afstemninger, betalinger
  • Debitorstyring: Fakturering, rykkerkørsler, indbetalinger
  • Finansbogholderi: Kontoplaner, bogføringer, afstemninger
  • Indberetninger til Skat, Forsyningstilsynet og andre myndigheder
  • Løn: Lønkørsler, personaleadministration
  • Anlægsstyring: Afskrivninger, projektopfølgning
  • Økonomistyring: Analyser, rapportering, budgettering, årsregnskab
  • Diverse ad-hoc opgaver

Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende hverdag med en stor og bred kontaktflade ud i organisationen. Du vil opleve et stort fokus på din faglige og personlige udvikling - og en organisation kendetegnet ved stor viden og faglig stolthed. Du vil være omgivet af dygtige og hjælpsomme kollegaer, der lægger stor vægt på sparring og en uformel omgangstone i det daglige.

Vi kan derudover tilbyde attraktive ansættelsesvilkår. Vi har fx sundhedsforsikring, eget træningsrum, en aktiv personaleforening, massageordning, betalt frokost og en god frokostordning.
Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst mellem HK og KL.

Har VEKS fanget din interesse, så send en ansøgning inden kl.12 den 16 august 2021. Ansøgningssamtaler vil ske i uge 34 og 35. Tiltrædelse 1. oktober 2021.

Vil du vide mere, er du er velkommen til at kontakte Teamleder Økonomi & Kunder Anne Haue Rasmussen Telefon 43 66 03 17 (ahr@veks.dk). 

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


VEKS

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66