Jobopslag

Projektleder til udbygning af fjernvarme

Vil du være med til at udbygge fjernvarme i Køge for VEKS, der leverer fremtidssikret og grøn fjernvarme? Og bidrage til at indfri målsætningerne om 70% CO2-reduktion?

VEKS søger to projektledere i forbindelse med, at vi udbygger fjernvarmedistributionssystemet i Køge og omegn. De nye projektledere skal drive projekterne fra de indledende planer til alle kunder modtager grøn fjernvarme. Projektlederne vil indgå i Plan & Projekt Afdelingen, der p.t.  består af 14 fagligt stærke og engagerede planlæggere og projektledere. De to nye projektledere vil i det daglige referere til teamlederen for projektteamet.
 
Ansættelsesstedet er Køge Kraftvarmeværk, og projekterne vil forgå i Køge by, men det må påregnes, at der også kan være opgaver på VEKS’ andre lokationer - fx Albertslund. 

Vi arbejder overordnet efter VEKS Strategi 2025 med fokus på den grønne omstilling, fordi VEKS’ fjernvarme bidrager til Danmarks mål om at opnå 70% CO2-reduktion i 2030

Ansvars- og arbejdsområder

Primære ansvarsområder: 

  • Projektledelse af fjernvarmeudbygning med afsæt i VEKS’ projektmodel
  • Udbud, kontrakter og aftaler med bygherrerådgivere, entreprenører og leverandører
  • Styring af budgetter, tidsplaner og projekternes indhold og kvalitet
  • Ansvar for anlægsprojekter fra idéfasen, gennem anlægsfasen til endelig overdragelse til Køge Fjernvarmes driftsorganisation.

Arbejdsområderne omfatter følgende:

  • Facilitere VEKS’ projekter om udbygning med fjernvarme i de udpegede områder
  • Planlægge, styre og gennemføre projekterne efter VEKS’ projektmodel
  • Organisere, koordinere og rapportere til ledelse/styregrupper/følgegrupper om projekternes stade og fremdrift - samt eksternt: Rådgivere, leverandører samt Køge Kommune 
  • Føre kontrol og tilsyn med entreprenører og bygherrerådgivernes arbejde
  • Medvirke til fortsat udvikling og løbende udbredelse af VEKS’ projektmodel.

VEKS driver sine projekter via en intern ”VEKS’ projektmodel”, som du vil blive grundigt introduceret til.

Din profil

Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de kollegaer, der er involveret. 


Du har:

  • Erfaring med udbygning af fjernvarmedistribution 
  • Erfaring med projektledelse af tekniske projekter
  • Gerne IPMA eller tilsvarende certificeret inden for projektledelse
  • En relevant faglig baggrund, fx maskinmester eller ingeniør
  • Erfaring fra fjernvarmebranchen, kraftværks- og/eller energibranchen
  • Gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt

Personligt er du:

  • Løsningsorienteret
  • Engageret
  • Fleksibel og tværfaglig
  • Målrettet, ansvarsfuld, struktureret og beslutsom
  • God til at skabe relationer og samarbejde med kollegaerne i dit team - på tværs af organisationen samt med eksterne parter.

VEKS tilbyder

  • En spændende stilling med stort ansvar i forhold til at drive egne projekter
  • Mulighed for at præge din hverdag
  • Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade
  • Sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Flekstid, frugt- og frokostordning.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund og relevant overenskomst. 

Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen hos afdelingschef for Plan & Projekt, Catarina Marcus-Møller T 53 79 89 11 samt teamleder for Projekt, Jonas Johansen 20 83 83 15.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.  Vi holder samtaler løbende. Du ansøger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular på VEKS.DK - formular nedenfor.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 

VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66