VEKS søger studentermedhjælper

VEKS' Økonomi- og IT-afdeling søger medarbejder

9. september 2020

Brænder du for at analysere, beskrive og implementere forretningsprocesser? Vil du være med til at sikre datakvaliteten i et af Danmarks største fjernvarmeselskaber?

VEKS søger en studentermedhjælper til design og analyse af processer og IT-løsninger – cirka 12-15 timer ugentligt. Du vil som studentermedhjælper komme i berøring med en bred pallette af arbejdsopgaver, som vil udfordre og udvikle dig fagligt og personligt. Du vil få mulighed for at sparre med vores erfarne medarbejdere og få tilknyttet en mentor, der hjælper dig med opgaverne i hele forløbet.

Dine opgaver skal alle medvirke til at danne grundlaget for VEKS’ fremtidige strategi inden for anvendelsen af data til optimering af forretningsprocesser i bred forstand.
Som en sidegevinst får du også mulighed for at være med til at udvikle og implementere løsninger og processer i organisationen, samt arbejde med sikkerhedsprocesser i forhold til datakvalitet og IT-sikkerhed. 

Ansvars- og arbejdsområder

Helt specifikt forventer vi, at du kan bidrage med at optimere vores processer og derved sikre et korrekt datagrundlag. Dine opgaver bliver:

  • Analyse og design af specifikationer ud fra forskellige løsningsoplæg
  • Afdække forskellige IT-tekniske behov, samt sparre med dine kollegaer i forhold til god udviklingsmetodik og nye relevante teknologier
  • Deltage i udvikling og implementering af løsninger i organisationen i tæt samarbejde med IT- teamet og tilknyttede konsulenter
  • Hjælpe med at udvikle metoder og værktøjer til at gennemføre analyse- og designopgaver. 

Din profil

Vi ser helst, at du er bachelor (dog ingen betingelse) og er i gang med din kandidat på en relevant videregående uddannelse inden for design og analyse. Du:

  • er interesseret i forretningsanalyse og kan afdække forbedringspotentialer
  • er nysgerrig og kreativ i din tilgang til opgaverne
  • formår at anvende din solide værktøjskasse fra dit studie 
  • har i dit studie stiftet bekendtskab med forretningsudvikling og beskrivelse af processer
  • kan se forbedringspotentiale i de metoder, vi anvender i vores arbejde
  • har lyst til at videreudvikle dine kompetencer inden for analyse og design af AI- og BI løsninger

Overordnet formår du at skabe koblingen mellem dine løsninger og VEKS’ forretning. 

VEKS tilbyder

 Hos os får du optimale muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil i vid udstrækning få mulighed for at præge såvel opgaver som din dagligdag og træffe beslutninger sammen med dine projektgruppe.  

Derudover tilbyder vi

  • Ansættelse i et selskab i rivende udvikling med spændende og inspirerende opgaver
  • Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone. 
  • Gode muligheder for faglig udvikling 
  • Løn efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade.

Vi forestiller os en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 12 – 15 timer.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte DPO Niels Laursen på telefon 43 66 03 41/40 24 05 63, eller på mail: nkl@veks.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2020, kl. 12.00. Din ansøgning, cv og eksamenspapirer bedes sendt pr. e-mail til job@veks.dk. Ansøgningssamtaler afholdes i uge 42 og 43. Tiltrædelse 1. november 2020.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66

 

VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for fjernvarme. Rørsystemet overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000 husstandes varmeforbrug. 

I disse år udvider VEKS fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraftvarmeværk og Køge Fjernvarme.
VEKS’ er et non-profit selskab, hvis værdigrundlag bygger på åbenhed, ansvarlighed, respekt og energi.
VEKS er et interessentskab mellem 12 kommuner på Vestegnen: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS har 88 medarbejdere. www.veks.dk