Jobopslag

VEKS søger studentermedhjælper - processer

Vil du være med til at udvikle og beskrive VEKS’ processer og arbejdsgange? Du vil også bidrage til, at vi efterlever forretningens politikker, regler og procedurer

VEKS søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med procesbeskrivelser og overholdelse af lov og forretningsregler - cirka 12-15 timer ugentligt. Du vil som studentermedhjælper komme i berøring med en bred pallette af arbejdsopgaver, som vil udfordre og udvikle dig fagligt og personligt. Du vil få mulighed for at sparre med vores erfarne medarbejdere og får tilknyttet en mentor, der hjælper dig med opgaverne i hele forløbet.

Du får en vigtig rolle i at sikre, at de enkelte forretningsområder har opdateret og beskrevet processer, der efterleves af forretningen, kunder og leverandører, og du vil få en bred berøringsflade med medarbejderne i organisationen. 

Ansvars- og arbejdsområder

Helt specifikt forventer vi, at du kan arbejde med at beskrive processer og procedurer og hjælpe med at få implementeret de beskrevne løsninger således, at små som store forandringer anvendes i det daglige arbejde.

Dine opgaver bliver:

  • Sammen med VEKS’ organisation at designe og dokumentere processer og procedurer
  • Hjælpe med at opdatere GDPR-arbejdsgange og -processer
  • Hjælpe med at sikre, at processer og forretningsregler overholdes.

Din profil

Du skal have lyst til at arbejde med processer og forretningsregler, og at anvende de metoder og værktøjer, der anvendes i forbindelse med procesudvikling. Du står heller ikke tilbage med forslag til forbedringer. 
Vi forestiller os, at du har en bachelorgrad eller er i gang med din kandidatuddannelse på en relevant uddannelse. Det er dog ingen betingelse. Det vigtigste er, at du har lysten og drivet til at understøtte forretningen og tillige er udstyret med et godt humør. Du motiveres også af at se forandringer blive gennemført.

Personlige kvalifikationer:

  • interesseret i procesanalyse og beskrivelse og kan afdække mulige forbedringspotentialer
  • nysgerrig og kreativ i din tilgang til opgaverne
  • formår at lære nyt og vil udvikle VEKS’ værktøjskasse inden for procesarbejde
  • Du har i dit studie stiftet bekendtskab med forretningsudvikling og beskrivelse af processer.

VEKS tilbyder

Hos os får du optimale muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil i vid udstrækning få mulighed for at præge din dagligdag og træffe beslutninger - sammen med dine projektgruppe.  

Derudover tilbyder vi

  • Ansættelse i et selskab i rivende udvikling med spændende og inspirerende opgaver
  • Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone 
  • Gode muligheder for faglig udvikling 
  • Løn efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade.

Vi forestiller os en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 12 – 15 timer, gerne mere, hvis du kan afse tid til det. Vi kan også tilbyde at være din praktikvirksomhed. 

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte VEKS’ Data Protection Officer (DPO) Niels Laursen på telefon 33 66 03 41/40 24 05 63, eller på mail: nkl@veks.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2022, kl. 12.00. Du ansøger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular nederst på denne side. Ansøgningssamtaler afholdes forventeligt i uge 34. Tiltrædelse hurtigst muligt.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66