På Christiansborg er der bred politisk enighed om, at vi i 2030 skal reducere udledningen af CO2 med 70% i forhold til niveauet i 1990. Dette er ekstremt ambitiøst. Hvad vi har formået i de seneste 30 år, skal vi nu nå i løbet af de næste 10 år!
Den klimalov, som i øjeblikket forhandles, vil formentlig også forpligte kommende regeringer - og udmøntes i en række klimahandlingsplaner.
Fjernvarmesektoren er velsagtens den mest centrale aktør i omstillingen, da det ikke er muligt at hente den nødvendige CO2-reduktion i fødevare-/landbrugs- og transportsektoren. Som det fremgår af udmeldingen fra Dansk Fjernvarme (se forsiden), kan vi nemlig levere 45% af den ønskede reduktion i CO2-udledningen.
Men, men, men……
Der arbejdes i øjeblikket i embedsværket på en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, som bygger på rammer defineret for knap 20 år siden…
Den påtænkte regulering kan kort beskrives ved:
- Fokus på effektivisering.
- Statslig styring og markante administrative byrder.
- Bagudrettet fokus på færre omkostninger end tidligere.
- Understøtter ikke innovation og udvikling.
De politiske signaler - ifølge Forståelsespapiret - er en 70% CO2-reduktion:
- Fokus på grøn omstilling.
- Opgør med centralisering og bureaukrati.
- Fremadrettet fokus på udvikling frem mod 2030.
- Grøn innovation og udvikling.
Der er desværre ingen sammenhæng mellem den forældede model for økonomisk regulering af fjernvarmesektoren og de politiske signaler, som må forventes at blive indbygget i Klimaloven.
For at vi fortsat kan arbejde effektivt i fjernvarmesektoren, er forventningen, at den igangværende udrulning af ny regulering af fjernvarmesektoren sættes på hold af de ansvarlige politikere, indtil Klimaloven og dens handlingsplaner er på plads.
I modsat fald havner vi i den situation, at reguleringen går i en retning - og Klimaloven i den modsatte. Det kan ingen ansvarlige politikere være tjent med. Og det kan fjernvarmekunder, klima og samfund heller ikke.