Jobopslag

Regnskabsmedarbejder

Er du en detaljeorienteret og selvstændig regnskabsmedarbejder? Har du lyst til at sætte dit præg i en førende forsyningsvirksomhed inden for grøn omstilling, hvor der er højt til loftet, og hvor du som regnskabsmedarbejder får en central rolle i den daglige drift i økonomiafdelingen? Så er det lige dig, vi søger til denne stilling som regnskabsmedarbejder hos VEKS!

medarbejdere. Du bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde, sparring og vidensdeling vægtes højt, og du vil arbejde med opgaver, der både kræver en selvstændig og samarbejdsorienteret tilgang.

VEKS er en kompleks forsyningsvirksomhed med seks forskellige regnskabskredse.

Du får en central rolle, hvor du i samarbejde med de øvrige regnskabsmedarbejdere udfører opgaver som bogføring, kontering, afstemninger og debitor-/kreditorstyring. Opgaverne fordeles, så du får et selvstændigt ansvar for opgaverne i én eller flere regnskabskredse. Denne opgavefordeling sikrer, at der vil være backup i forbindelse med ferie, sygdom og andet fravær.

Derudover vil der være ad hoc-opgaver, så opgavepaletten er bred.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i økonomiteamet, men det forventes også, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at løse dine opgaver rettidigt og som aftalt.

Dine primære opgaver:

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Daglig bogføring og kontering
  • Afstemninger og periodiseringer
  • Deltage i udarbejdelse af perioderegnskaber
  • Vejlede kollegaer i korrekt kontering
  • Ad hoc-opgaver
  • Backup for de øvrige regnskabsmedarbejdere

Vores forventninger:

  • Uddannet indenfor økonomi og regnskab
  • Erfaring med debitor- og kreditorstyring
  • Struktureret tilgang og sans for detaljer
  • Bredt kendskab til office-pakken, særligt Excel
  • Har et godt drive og lyst til at udvikle dig 
  • Er serviceminded og har mod på at kaste dig ud i alle typer opgaver
  • Er selvstændig og proaktiv
  • Gerne erfaring fra offentlig administration

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft Dynamics NAV 2026 (som vi anvender i dag) og/eller Dynamics 365 Business Central (som vi forventer at konvertere til i løbet af 2026),

Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende hverdag med en stor og bred kontaktflade ud i organisationen. Du vil opleve et stort fokus på din faglige og personlige udvikling - og et selskab kendetegnet ved stor viden og faglig stolthed. Du vil være omgivet af dygtige og hjælpsomme kollegaer, der lægger stor vægt på sparring og en uformel omgangstone i det daglige.

Derudover kan vi tilbyde attraktive ansættelsesvilkår som sundhedsforsikring, eget træningsrum, en aktiv personaleforening, massageordning og en god frokostordning. Der er mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang under hensyn til opgavernes udførelse og sammenhæng. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst mellem HK og KL.

Har VEKS fanget din interesse, så send en ansøgning via formularen nedenfor inden kl. 12.00 den 9. januar 2026. Ansøgningssamtaler vil ske løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere, er du er velkommen til at kontakte Teamleder Økonomi & Kunder Karin Junge,

telefon 43 30 26 27 (kju@veks.dk).

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

VEKS
Fabriksparken 58A, 2600 Glostrup
www.veks.dk  veks@veks.dk  T: 43 66 03 66