VEKS
VEKS er et transmissionsselskab, der er ejet af 12 kommuner på Vestegnen. Vi strækker os fra Køge i Syd til Roskilde i Vest og ind til Damhussøen i København. Vores net består af 134 km transmissionsrør. I VEKS arbejder vi for at levere en grøn, sikker og konkurrencedygtig varme til hele Vestegnen. Vores kultur er præget af høj faglighed, samarbejde og udvikling.
Stillingen
På baggrund af de nuværende krav til projektering og commissioning i transmissionsprojekter har vi brug for at styrke vores interne kompetencer og søger derfor en teknisk tegner/- assistent til afdelingen Engineering med underafdelingerne ”Projekt design” og ”Commissioning”.
Projektering og Commisioning har til formål at sikre teknisk kvalitet, driftsvenlige løsninger og professionel håndtering af VEKS’ transmissionsanlæg gennem hele anlæggenes livscyklus – fra projektering og design til commissioning, overdragelse og dokumentation.
Dit arbejdsområde vil være at:
- Tegning med Revit og i AutoCAD
- Udfærdigelse af tegningspakker, materialelister, svejseisometri, revisionsstyring og afleveringsmateriale
- Forestå de tekniske projekteringsansvarlige med dimensionering af fjernvarmeledninger, stikledninger, units, rørdimensioner, ventiler og komponenter, koter, fald, isolering, sikkerhedsafstand, frem og returløb, pumper, ophæng, mv
Dine kompetencer og faglige profil
- Teknisk tegner, teknisk designer, bygningskonstruktør, VVS-tekniker
- Skal kunne forstå eller medvirke til beregning af effekt, flow, tryktab, rørdimension og varmetab samt hydraulik
- Kendskab til DS/EN 13941, BEK 480, BEK 99, DS 475, DS 469, DS452 og LER-processer
- Erfaring fra fjernvarme, forsyning, VVS, anlæg, ledningsprojekter
- Struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst tilgang
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
VEKS er en fleksibel arbejdsplads
Du får en spændende stilling med selvstændigt ansvar og stor indflydelse på hverdagens opgaver.
Der er gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse, ligesom vi tilbyder sundhedsforsikring, frokost- og massageordning. Der er mulighed for hjemmearbejde i en vis udstrækning.
Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst. Der er mulighed for ansættelse som chefkonsulent.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV via ansøgningsformularen nederst. Der indkaldes løbende til samtaler indtil vi har fundet den rette kandidat, hvorefter stillingsopslaget vil blive fjernet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Asge Nordkamp på mobil: 20 57 03 48.
VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!