H.C Ørsted værket

H.C. Ørstedværket, som ligger i Københavns Sydhavn, blev sat i drift i 1920 og var dengang Danmarks største elværk. Kul var det vigtigste brændsel ind til 1994, hvor værket blev ombygget til at fyre med naturgas. I dag fremstår værket som et moderne kraftvarmeværk, hvis primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Den samlede effekt er 185 MW el og 815 MJ/s fjernvarme.