Når planer bliver til virkelighed

På Vestegnen er vi allerede godt i gang med at realisere forslag fra den nye Varmeplan Hovedstaden 3

10. december 2014

CTR, HOFOR og VEKS har for nylig fremlagt en fælles plan for, hvordan hovedstadsområdet kan sikres bæredygtig fjernvarme til en acceptabel pris. Det udmeldte politiske mål fra Christiansborg er, at al opvarmning - og dermed også fjernvarmeforsyningen i hovedstadsområdet - skal være fossilfri i 2035, men det sker jo ikke af sig selv. Det kræver investeringer i storskala. Og handling.

Små og store skridt
– Vi har jo ikke siddet på hænderne og ventet på, at planen kom; vi er allerede godt i gang, fortæller Lars Gullev, direktør hos VEKS.  Amagerværkets blok 1 er allerede ombygget til biomasse og Amagerværkets blok 3 forventes inden år 2020 ombygget til at fyre med træflis. Naturgassen er allerede faset ud til fordel for træpiller på Avedøreværkets blok 2, og i løbet af få år har træpillerne også erstattet kullene på Avedøreværkets blok 1. På det lokale plan på Vestegnen er rigtig mange fjernvarmeselskaber i gang med store projekter - ikke mindst at konvertere naturgaskunder til fjernvarme.
Energiplanlæggernes analyser viser, at biomasse er økonomisk fornuftigt i hovedstadsområdet i de næste 30 til 40 år - som det sker på Avedøreværket og Amagerværket. Men biomassen gør det ikke alene; biomasse giver også anledning til megen diskussion om blandt andet kriterier for bæredygtighed. Også af den grund anbefaler Varmeplan Hovedstaden 3, at man bør supplere med blandt andet geotermi, el-varmepumper og varmelagring.
– Varmeplanlægning er jo en langsigtet øvelse. Det, vi ønsker os i 2035, skal vi i gang med allerede nu, og det gælder jo ikke mindst, når vi skal udvikle og afprøve morgendagens varmeteknologier, fortæller Lars Gullev.

Alternativer
Men hvor skal varmen komme fra? Om 2, 20, 50 år?
– Biomassen ligger lige for at bruge i stedet for de fossile brændsler på de store centrale kraftvarmeværker i hovedstadsområdet. Men hvor længe holder værkerne? spørger Lars Gullev. Og hvad bliver alternativet? Selvom vi sikrer os mht. fx biomasse må vi allerede nu tænke nye tanker.
VEKS er pt. involveret i flere alternative projekter inden for varmeteknologi.  Geotermi har længe været en del af VEKS’ verden i kraft af samarbejdet i HGS: Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, som også inkluderer CTR og HOFOR - parterne bag Varmeplan Hovedstaden.  Desværre er det lige her og nu ikke rentabelt at udbygge det allerede eksisterende geotermianlæg på Amager, primært fordi varmeprisen i hovedstadsområdet er relativ lav.
Man kan formentlig også kombinere varmepumper i storskala med udnyttelse af energi i spildevand, grundvand og havvand, hvilket er et nyt område, som VEKS også vil involveres i - i øvrigt også i samarbejde med de to andre varmeselskaber i hovedstadsområdet. At kunne gemme varmt fjernvarmevand i kæmpe lagre er desuden et område, som VEKS vil undersøge nærmere.
– Vinden spiller allerede nu en kæmpe rolle i den danske energiforsyning, og det vil blive attraktivt at udnytte elproduktionen fra vindmøllerne til fjernvarmeproduktion, når det blæser meget, og elektriciteten derfor er billig, foreslår Lars Gullev.

En usikker verden
Forsyningssikkerhed er stadig et brændende aktuelt emne, tydeliggjort af den aktuelle krise mellem Europa og Rusland, hvor netop eksempelvis gasleverancen fra Rusland sættes i spil i samarbejdet.
– Derfor er vi ganske enkelt tvunget til at effektivisere og finde alternativer til de fossile brændsler, fastslår Lars Gullev. Mange skal løfte opgaven og nye samarbejdsformer vil opstå.
Varmeplan Hovedstaden 3 er blot ét forum for samarbejde og har primært et analytisk formål, som stiller en række scenarier op for den fremtidige varmeforsyning. Men der arbejdes også i en række projektfora - blandt andet inden for de føromtalte nye varmeteknologier.
Perspektivet i Varmeplan Hovedstaden stopper ikke ved de 17 deltagende kommuners grænser.
I Region Hovedstaden er 29 kommuner gået sammen om ”Energi på tværs”; et samarbejde, der på tværs af de traditionelle kommunegrænser vil løfte opgaven om at realisere de nationale klima- og energipolitiske målsætninger. Men allerede længe inden havde mange kommuner valgt at gå ind i strategisk energiplanlægning sammen med en eller flere nabokommuner. Tilsvarende initiativer er sat i gang i Region Sjælland i form af projektet ”STEPS”
– Der sker hele tiden store fremskridt inden for energisektoren, og de nye perspektiver i Varmeplan Hovedstaden gør det endnu mere tydeligt, at det haster med at omsætte ord til handling, slutter Lars Gullev.