I forsommeren offentliggjorde Hvidovre Kommune et bemærkelsesværdigt resultat af en undersøgelse af de kommunale varmtvandsanlæg; der fandtes legionella-bakterier i 22 ud af 24 systemer. Genstand for undersøgelsen var i første omgang de store vandsystemer, hvor risikoen for bakterievækst formodes at være størst. Varmtvandsbeholderne på skoler, plejehjem og svømmehaller er typisk dimensioneret stort, fordi beholderne skal kunne rumme tilstrækkeligt med varmt vand til at dække et meget ujævnt forbrug. Eksempelvis skal alle i bad efter en time i idræt, hvilket kræver en stor mængde varmt vand i en kort periode. Samtidig står vandet stille i beholderen i 2/3 af døgnet efter skoletidens ophør. Og det giver optimale betingelser for, at legionella-bakterier kan opformeres.
Der kom for alvor fokus på problemet for et par år siden, da en ældre kvinde, der boede alene i en privat villa i Hvidovre, døde af legionærsygdom. Ved en nærmere analyse viste det sig, at der kunne dannes legionella-bakterier i kvindens varmtvandsbeholder på 200 liter. Vandets temperatur var 45 0C, hvilket er gode forhold for bakteriernes vækst.
Hvidovres undersøgelser af de store varmtvandsanlæg er i øvrigt den første af sin art i kommunalt regi her i landet.
Der kom for alvor fokus på problemet for et par år siden, da en ældre kvinde, der boede alene i en privat villa i Hvidovre, døde af legionærsygdom. Ved en nærmere analyse viste det sig, at der kunne dannes legionella-bakterier i kvindens varmtvandsbeholder på 200 liter. Vandets temperatur var 45 0C, hvilket er gode forhold for bakteriernes vækst.Hvidovres undersøgelser af de store varmtvandsanlæg er i øvrigt den første af sin art i kommunalt regi her i landet.
Værre end antaget
– Vi havde formodninger om, at der var bakterieforekomster i kommunens anlæg - bl.a. efter at temperaturen på fjernvarmevandet var blevet sænket, siger Hvidovre Kommunes miljøchef Carsten Raad Petersen. Analyser for legionella viste, at grænseværdierne blev langt overskredet - særligt i idrætscentre og på visse skoler i området. På tre anlæg var indholdet af legionella-bakterier så højt, at der var fare for udbrud af legionærsygdom. Der blev også konstateret legionella på plejehjem. Koncentrationerne var høje, og man må huske at beboerne hér er svagere end gennemsnitsdanskeren - og derfor langt mere udsatte for smitte, fortsætter Carsten Raad Petersen. Der var også et meget stort problem med de blandetanke, som er tilknyttet idrætsanlæg. Når man åbnede for bruseren i svømmehallen, kom det kropsvarme vand på 37 0C fra en tank med forblandet vand. Lige præcis de mest optimale betingelser for opformering af legionella-bakterier.– Alt i alt blev der som sagt fastslået forekomst af legionella i 22 ud af 24 varmtvandsanlæg, så vi måtte straks gribe til handling for at minimere problemet - eller allerhelst fjerne det, lyder det fra miljøchefen. Eftersom skolernes sommerferie var umiddelbart forestående, lige efter undersøgelsens resultater forelå, var første skridt at skylle alle anlæggene igennem. Det lyder måske som en ganske enkel sag, men mange anlæg er slet ikke bygget til gennemspulning. Processen var lang men virksom; ved skolestart i august blev der kun konstateret en anelse forhøjet legionella i et par skoler og et plejehjem. Disse varmtvandsanlæg måtte derfor gennemskylles igen.
Grænser for lavtemperatur
– Der er en indbygget konflikt i forholdet mellem temperaturniveau og bakterieforekomster. Groft sagt står valget mellem sundhed og energibesparelser. Energien bliver dyrere, hvis fjernvarmevandet skal opretholde et højt temperaturniveau, konstaterer Carsten Raad Petersen.Konflikten mellem energibesparelser og sundhed er også åbenlys mht. gennemstrømningsvekslere. Vælger man et gennemstrømningsprincip, eliminerer man risikoen for bakterieproblemer, men til gengæld er der større spidsbelastninger i energiforbruget - og varmeprisen stiger. I flere kommuner er det i øvrigt også forbudt at installere gennemstrømningsvekslere.
Forhandlinger mellem embedslægen, miljømyndighederne og fjernvarmeselskabet førte til, at fjernvarmeselskabet hævede fremløbstemperaturen fra 82 0C til 90 0C.
Det var ikke mindst tvingende nødvendigt med en højere temperatur på fjernvarmevandet, fordi det enkleste middel til at komme den farlige bakterie til livs er at hæve temperaturen i anlæggene radikalt.
Hvordan løses problemerne
– I Hvidovre valgte vi at foretage en generel hævning af temperaturen i varmtvandsbeholderne til 60 0C. Samtidig foretager vi to gange om ugen en varmedesinfektion ved 70 0C, hvilket skal foregå om natten, hvor der normalt ikke er risiko for skoldningsulykker, sammenfatter Carsten Raad Petersen.Et andet problem med bakterierne er deres uforudsigelighed - og til tider eksplosive vækst. Målinger har flere gange vist, at antallet af legionella den ene uge kan ligge på et acceptabelt niveau. Allerede ugen efter kan antallet af bakterier have udviklet sig til et helt uacceptabelt niveau, som kræver øjeblikkelig handling. – Derfor har vi også valgt at foretage regelmæssige analyser af anlæggene for at kunne fange nogle af problemerne i opløbet, fortsætter miljøchefen.I Hvidovre bliver næste skridt at undersøge mindre kommunale anlæg i børneinstitutioner, på rådhuset, vandværket og materielgården.
– I hele arbejdet med bekæmpelse af legionella-bakterier har vi undgået brugen af kemikalier. Erfaringer viser, at kommer man en enkelt bakterie til livs, er der risiko for opblomstring af en eller flere andre bakterier, siger Carsten Raad Petersen.Kommunalpolitikerne i Hvidovre er indkaldt til høring om legionella-problematikken, for at kunne tage stilling til handlingsplanen, hvis realisation formentlig løber op i flere millioner kroner.
Indberetningspligt
Antallet af smittede med legionella-bakterier er i Danmark dobbelt så højt som i lande, vi normalt sammenligner os med; eksempelvis Sverige og England. Der er samtidig tvivl om, man i Danmark kan være sikker på, at antallet af indberettede svarer til det reelle niveau af legionella-smittede. Derfor har Statens Seruminstituts indsatsområde i første omgang været at få sat system i indberetningerne.
Det næste skridt bliver at få klare retningslinjer og vejledninger i at undgå problemer med legionella. I dag findes der kun vejledninger for hospitalsvæsnet. I nærmeste fremtid kommer der dog en vejledning fra Statens Seruminstitut til myndighederne. Carsten Raad Petersen har i øvrigt deltaget i arbejdsgruppen bag vejledningen, som også indeholder råd om forebyggelse. En vejledning til den enkelte borger er endnu ikke udarbejdet, og Dansk Standards Dimensioneringsgrundlaget for varmtvandsbeholdere tager eksempelvis ikke højde for problemer med bakterievækst.
Miljøchefen kan kun opfordre andre til at undersøge forholdene i varmtvandsanlæg. – Vi har fra første færd taget problemet med legionella i Hvidovre alvorligt, og blev kun bestyrket i vor mistanke efter det opsigtsvækkende store fund af bakterieinficerede anlæg. Det krævede øjeblikkelig handling, men forude venter stadig et stort arbejde ikke mindst med overvågning og forebyggelse, slutter Carsten Raad Petersen.