VEKS søger en ny driftsmester til vores døgnbemandede kontrolrum. Du vil indgå i et team på otte driftsmestre, der går skiftehold - samt fire andre maskinmestre i normalt dagsarbejde. Som driftsmester vil du være ansvarlig for styring, regulering og overvågning af fjernvarmeforsyningen af VEKS' transmissionsnet og de lokale fjernvarmeselskabers net.
Arbejdet foregår i skiftehold over døgnet delt i tre skifter. Du skal derfor være indstillet på, at stillingen indeholder natarbejde - og trives med dette. Du vil desuden indgå i 8-delt rådighedsvagt. Der er ½ times overlevering mellem de vagtgående driftsmestre. Vi har en rigtig god omgangstone og lægger stor vægt på faglig sparring, og at alle bidrager med nye perspektiver i pressede situationer.
Det daglige arbejde er primært at overvåge og styre transmissionsnettet, som transporterer varme fra kraftvarmeværker og affaldsenergianlæg til distributionsselskaber. Det sker i tæt kontakt med varme-producenter, distributions- og transmissionsselskaber, Varmelast samt kolleger i VEKS’ øvrige afdelinger.
Arbejdsdagen veksler mellem dagsarbejde, hvor du samarbejder med kolleger i teamet og aften-, nat- og weekendvagter, hvor du typisk passer overvågningen alene - men i samspil med VEKS’ rådigheds-mandskab. Der vil også være gode muligheder for at deltage i tværorganisatoriske opgaver.
Ansættelsesstedet er hovedsædet i Fabriksparken 58A i Glostrup.
VEKS’ driftsmestre er med til at løse klimaudfordringen
Du er med til at fremme den grønne omstilling, da fjernvarme er en vigtig del af løsningen på udfordringerne på klimaområdet. I kontrolrummet skal vi sikre kunderne grøn fjernvarme, men vi er også med til at implementere nye grønne teknologier i form af elkedler, damvarmelager, store varmepumper mv.
Da forsyningssektoren er kritisk infrastruktur, vil du som driftsmester i vores kontrolrum, tillige være en nøgleperson i beredskabssituationer.
Din profil
Jobbet kræver, at du arbejder struktureret og er ansvarsbevidst. Du kan sætte dig ind i et teknisk komplekst fjernvarmetransmissionsanlæg. Når du har fået erfaring med systemet, forventer vi, at du kan sikre optimal drift gennem afvejet prioritering mellem levetidsforlængende drift, forsyningssikker-hed, klima og økonomi. Det er derfor vigtigt, at du kan prioritere og træffe de rigtige beslutninger, og er god til at kommunikere med samarbejdspartnere.
Blandt dine kvalifikationer er:
- Maskinmester - eller lignende teknisk uddannelse.
- Gerne SRO-erfaring og kendskab til fjernvarme
- Gode formuleringsevner i såvel skrift som tale
- Kørekort (kat. B)
Personligt er du:
- Interesseret i selvstændigt og kontinuerligt at udvikle dig i dit arbejde, så du altid kan levere den bedste løsning
- God til at kommunikere - også hvis tingene måske spidser lidt til
- Fokuseret på at optimere og effektivisere driften af transmissionssystemet
- Engageret i dit arbejde og dine kollegaer
- Servicemindet, fleksibel og glad!
Nyuddannede skal ikke holde sig tilbage med at søge. Vi repræsenterer en stor spredning i alder og erfaring, og vi prioriterer alle gensidig, faglig sparring og at gøre hinanden klogere.
VEKS er en fleksibel arbejdsplads
Du får en spændende stilling med selvstændigt ansvar og stor indflydelse på hverdagens opgaver, og vi (dine dynamiske og engagerede kolleger!) holder os ikke tilbage med faglig sparring i en uformel tone. Vi vil gerne spille hinanden bedre.
Vi har en fleksibel vagt- og ferieplanlægning. Vi sørger for, at du kan få ferie i længere perioder – for eksempel i sommerferien. Teamet har fokus på at skabe trivsel og overskud i din hverdag - både privat og arbejdsmæssigt.
Faglig udvikling og efteruddannelse krydres i VEKS med sundhedsforsikring, frokost- og massageordning.
Arbejdstiden er 37 timerugentligt inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst.
Du er velkommen til at få yderligere oplysninger om stillingen som driftsmester, hos teamleder Benjamin Adamsen, bea@veks.dk, telefon 43 66 03 65 / 24 92 04 69
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at søge, hvis stillingen lyder som noget for dig. Ansøgningsfristen er den 22. maj kl. 12. Du ansøger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular nederst på denne side. Tiltrædelse snarest muligt.
VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
VEKS, Fabriksparken 58A, 2600 Glostrup
www.veks.dk veks@veks.dk T: 43 66 03 66