Dekorationsbillede af kvindelig møntor

Jobopslag

Få en hverdag med mening – bliv montør hos VEKS

Kom og gør en forskel sammen med os. Vi bidrager direkte til Danmarks klimamål - én pakning, én svejsning og én fejlretning ad gangen. Vil du med på holdet?

VEKS’ transmissionsnet forsyner 170.000 husstande i hovedstadsområdet med grøn fjernvarme. Det er en opgave, der kræver præcision, driftssikkerhed og teknisk kunnen. 

Midt i dette system står en gruppe montører. De er ikke bare teknikere – de er med til at sikre, at varme og bæredygtighed når ud til 12 sjællandske kommuner. Det er til dette team, vi søger en ny kollega – en montør, gerne med håndværksmæssig baggrund som smed.

En typisk arbejdsdag sammen med os

Ved Fabriksparken i Glostrup begynder vores dag typisk i dagtimerne. Her samles vi i teamet, udveksler viden og planlægger dagens opgaver. 

Montørerne i vores transmissionsafdeling er ikke alene om opgaverne. Tværtimod. Vi er et hold, og vi "løfter i flok", som en kollega beskriver det.

Arbejdsdagen byder på alt fra vedligeholdelse af pumper og varmevekslere til fejlfinding og afspærring af rørsystemer. Vi arbejder med vekslerstationer, pumpestationer, brønde og ventiler. Det er praktisk, teknisk og nogle gange akut – men altid meningsfuldt.

Vi tilbyder faglighed i bevægelse

Den tekniske kompleksitet i det vi arbejder med, kræver medarbejdere med indsigt og engagement og mod på udvikling. For vi giver plads til udvikling – både fagligt og personligt. Gennem sparring, efteruddannelse og ansvar får du mulighed for at forme din arbejdsdag og udvikle dine kompetencer.

Et fællesskab med formål

Bag vores mål om CO₂-reduktion og grøn varme står mennesker. I Team Vedligehold arbejder vi konkret med løsninger som damvarmelagre og elkedler, der gør fremtidens varmeproduktion mere bæredygtig. Vi bidrager direkte til Danmarks klimamål – én pakning, én svejsning og én fejlretning ad gangen.

Det handler om mere end varme. Det handler om ansvar – og om en arbejdsplads, der balancerer fleksibilitet, faglighed og fællesskab.

Vil du være vores nye kollega?

Vi leder nu efter en ny montør, der vil være en del af denne fortælling. 

Du er en teknisk håndværker, som både værdsætter tradition og udvikling. Du tager gerne ansvar, og du kan se sig selv som en del af et hold, hvor vi alle både får og giver.

En montør hos os har typisk en baggrund som smed, maskinarbejder, vvs’er eller lignende, og en nysgerrighed på vedligehold og innovation. IT bruges aktivt i arbejdet, og dokumentation er en naturlig del af processen.

Send et motiveret CV

Ansøgere skal sende et motiveret CV senest den 15. august 2025 kl. 12:00 via vores hjemmeside.

Anonym ansøgning

Vi arbejder på at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor fokus ligger på kompetencer. Derfor vil vi dig om at undlade oplysninger som navn, alder eller billede i dit motiverede CV.

Om VEKS

VEKS er et miljøcertificeret, non-profit transmissionsselskab ejet af 12 sjællandske kommuner. Med 130 medarbejdere og et stærkt værdigrundlag bygger organisationen på åbenhed, respekt og energi. Fjernvarmen fra VEKS kommer fra både kraftvarme og overskudsenergi, og systemet udvides løbende.